onsdag den 14. marts 2012

Tur til Panduro

En tur til Panduro er altid farlig... for ens pengepung. Forelsker mig altid i mange sager, og får en masse projekter i hovedet, som kunne være rigtig fine at gå i gang med. Må dog erkende at jeg alt for tit ender med ting og sager som ikke bliver færdige eller slet ikke kommer i gang.

Prøvede dog for en gang skyld at holde mig, hvad jeg havde sat mig for at købe, men alligevel sneg der sig to hårbøjler og lidt med hjem i posen, som jeg ikke havde planlagt.

Dagens fangst blev lidt flydende gummi (skridsikker sål til de hjemmestrikkede strømper), et par penalhuse, som jeg har tænkt mig at hækle et par fine omslag til, en stykke stof, et par hårbøjler og nogle beslag.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar