fredag den 30. november 2012

Baby-klejne, tøfler og hjelm

Klejnen kan bruges som halstørklæde, og i stedet for knude, så er der lavet et hul, hvor modsatte ende stikkes igennem.

Der ud over har jeg strikket et par tøfler og en hjelm, så det bliver et lille sæt.




 
 
Fakta: Halstørklæde, hjelm og futter
Pinde: 3½ og hæklenål 4
Garn: Superwash Vital fra hjertegarn, 2 nøgler lilla og 1 nøgle mørk pink
Hot/Not: Er lidt usikker på om ulden kradser for meget til en lille størrelse. Men syntes selv det er en sej løsning med klejnen :-)

søndag den 25. november 2012

Jul i lys, ler og gran

Lilletøsens (og mit) 

Rensdyret

Fyrfadslys

Kalenderlys

Mellemtøsens

Til mandens arbejde

Til mit arbejde

Produktionen har været stor i år - men så kan vi da ikke mangle lys i julen ;-)

tirsdag den 20. november 2012

Klejne

Nu skulle man nok tro at det kommer til at handle om mad igen, men her tager man fejl.

Jeg har bare ladet mig inspirere i klejnens måde at blive foldet, og dette tænkte jeg kunne bruges i et halstørklæde til børn. Så undgår man knuder, og dermed uheld med kvælning eller lignende.

Jeg har derfor lavet et "hul" midt i tørklædet, som jeg tænker den anden ende skal foldes igennem. Nu må vi se om tanken lykkedes.

torsdag den 15. november 2012

Nissehue vol.2

 
Så kom den næste nissehue af pindene med kvast og det hele. Denne gang er det mellemtøsen, der stiller op til fotografering på trods af at det er lilletøsens hue.
 
Denne version er i udformningen bedre end den første, så jeg piller kanten op på den første og laver en ny.
 
Selv storetøsen syntes denne er sej, så måske får jeg endda hende i en hjemmestrikket nissehue :-)
 
Fakta: Nissehuestrik
Pinde: 3½ og 4½
Garn: Superwash Vital fra Hjertegarn - 2 nøgler
Hot/Not: Absolut hot


onsdag den 14. november 2012

Der strikkes stadig


Syntes lige der gik lidt meget mad i den, så bare for god ordens skyld - så strikker jeg stadig. Er snart færdig med den anden nissehue, men er gået lidt i koma, da den ene halvdel af rundpind 3½ mangler, så jeg skal på jagt efter en ny.

Forhåbenlig kan jeg snart vise dette eksemplar frem.

Benedicte-mad

Da jeg var barn fik vi tit en ret, som min mor kaldte Benedicte-mad. Opkaldt efter den husholdningslærer, som havde givet min mor opskriften. Egentlig er det "bare" en udgave af gullasch-gryde, men det siger meget mere at kalde det for Benedicte-mad.

Jeg laver det også fra tid til anden. Min egen familie er knap så begejstret, men det fremkalder nogle gode minder, når jeg får den smagsoplevelse, og det er skønt.

Opskriften er (frit efter hukommelsen)

1 løg i tern
1 grøn peber i tern
500 g hakket oksekød
1 spsk paprika
1 1/2 tsk sennepspulver
1 dl tomatpuré
Lidt vand
Salt/peber
1 dl creme fraiche.

Krydderierne kan afstemmes efter smag og temperament.

Serveres med ris, brød eller lign.
(hvis man ønsker at spise stenalder, er blomkålsris også et godt alternativ)


fredag den 9. november 2012

Besøg

Til et besøg fra venner hører sig god mad og god vin. Imorgen får vi besøg af et par relativt nye venner, og da jeg godt kan lide tema mad - altså mad der hænger sammen, så har jeg (igen) valgt at lave mad fra det italienske køkken.

Det betyder forberedelse, da jeg ikke vil servere spaghetti og kødsovs. Så idag har jeg lagt oksetykkam i lage, da stegen skal marinere i 24 timer, før den skal stege i 4.

Dertil vil jeg servere kartoffelmos, rosenkål og gremolata. Til dessert vil jeg give mig i kast med pana cotta. Nu skal jeg bare finde ud af, om der skal være en forret.

Vinen bliver fra vingården, som vi besøgte i oktober.

Nisse på afveje

Det blev ikke mellemtøsen, der prøvede huen til fotografering - næh, nej, der mangler nemlig en pompon.

Så kritisk var Lilletøsen ikke, så hun tog gerne huen på og lod sig fotografere.

Nu venter hun spændt på, at hendes egen hue bliver færdig. Eller huer, som hun siger - hun vil have mange, men der sætter moren nok en naturlig begrænsning. Jeg har også andre projekter igang.


mandag den 5. november 2012

Julen nærmer sig

Jeg har længe ønsket at strikke nissehuer til tøserne, vel at mærke de to små - tror ikke teenageren er helt med på ideen. Men det har ikke været til at finde en anstændig opskrift online. Det er der åbenbart også andre end mig, der har fundet ud af. For den 2. november udkom en ny stikkebog fra forlaget Vingefang. Og den har jeg fået fat i.

Den er genial. Intet mindre. Elsker at en opskrift fits all - uanset pinde, garn og størrelse. Du starter fra toppen og bliver ved, til huen har den ønskede længde. Og så er der tips til hvordan du kan pimpe huen op, med kanter, striber og pynt som fx kvast og pompon.

 
Bogen hedder Nissehuestrik og kan fås her.
 
 
Mellemtøsen har bestilt en stribet rød/hvid, og den er lige taget af pindene. Er spændt på om den passer...
 
Fakta: Nissehue fra bogen Nissehuestrik
Garn: Drops Alaska, 1 ngl. rødt og  1 ngl. råhvid
Pind: Strømpepinde og 40 cm rundpind str. 4,5
Hot/Not: Mellemtøsen er ellevild...

fredag den 2. november 2012

Hemmeligheden

Tror godt jeg tør afsløre hemmeligheden nu, da jeg ikke tror han ser dette indlæg.

Min svigerfar har længe ønsket sig et par strømper, og jeg har nu (endelig) fået strikket et par til ham.

Jeg har gjort dem lidt personlige ved at komme hans forbogstav med ind i mønstret/striberne.


 
Fakta: Strømper
Pind: 3
Garn: 150 g Mayflower strømpegarn. 2 ngl. marineblå, 1 ngl. limegrøn.
Hot/not: Håber på hot, men kan godt være lidt bange for, at han syntes de er for spraglet.